Nationaløkonomisk Tidsskrift

Climate policy and the macro economy

Cecilie Marie Løchte Jørgensen

This paper outlines three challenges related to effective climate change policy. Economists understand the theoretical solution - a Pigovian tax - but the reality is more complex. First, estimating the social cost of carbon is challenging because accurately identifying the links and parameters of integrated assessment models can be difficult. Second, multilateral coordination issues hinder the effectiveness of global climate policy. Climate change is a non-excludable global public good, which results in free-riding incentives and policy leakage. Third, intergeneratio-nal and distributional concerns complicate climate policy. Present costs and delayed benefits may lead to intergenerational redistribution, affecting current generations and political support.

(Issue no. 1/Vol. 2023)

Eyes on the Prize: An empirical analysis of the Senior Prize

Eberhardt, Olivia T. and Knudsen, Laura M.

To our knowledge, this paper is one of the first to evaluate the effect of the Senior Prize; a tax-free lump-sum introduced in Denmark in 2019 to encourage seniors to work past their statutory retirement age. We use administrative data and apply a Regression Discontinuity design and a Difference-in-Difference approach to analyze the labor supply responses of seniors from the introduction of the prize. Our findings show that the Senior Prize does not have an immediate overall effect on labor supply, but suggest a potential medium-term effect and that knowledge of the prize is important for responsiveness. The total effect, however, is minimal compared to the costs of the policy amounting to almost DKK 790 million by December 2022. This highlights the need for evidence-based policy recommendations to reduce the deadweight loss associated with the prize.

(Issue no. 1/Vol. 2023)

Produktivitetskrisen i den økonomiske videnskab på Aarhus Universitet fra 1946 til 1980

Svend Hylleberg

Aarhus Universitet blev oprettet i 1928, og i 1936 etablerede man et økonomisk studium kaldet oeconstudiet. Dette studium var tænkt som et universitetsstudium, hvis hovedsigte var at uddanne økonomer til det private erhvervsliv som supplement til økonomistudiet ved Københavns Universitet, hvor de færdige kandidater fik titlen cand.polit., og hvor den påtænkte beskæftigelse var mere koncentreret om den offentlige sektor. Som en start blev der i sommeren 1936 ansat to professorer. Dr.polit. Jørgen Pedersen fra Københavns Universitet blev professor i nationaløkonomi, mens dr.rer.pol. Erich Schneider fra Polyteknisk Højskole blev professor i driftsøkonomi. Desuden ansattes cand.polit. Orla Strange Petersen som undervisningsassistent med ansvaret for undervisningen i statistik, mens cand.jur. Knud Illum varetog undervisningen i formueret for økonomer.

(Issue no. 1/Vol. 2023)

Peder J. Pedersen – Den 8. november 1941 – 26. juli 2022

Niels Kærgård

Med Peder J. Pedersens død i sommeren 2022 har dansk økonomi mistet en af si-ne store profiler, som siden 1970’erne har været med til at præge både den fagøkonomiske og den økonomisk-politiske debat.

(Issue no. 1/Vol. 2023)

Labour Force Participation and Education

Hans Bækgaard & Anne-Line Koch Helsø

A simplistic view of the cross-sectional positive relationship between education and labour force participation would surmise that the historical educational lift across birth cohorts should have increased participation. But instead, participation rates have trended down in recent years – especially for males. In this paper we analyse the development in labour force participation of cohorts of males and females with different levels of education, and how it has been affected by the labour market situation of individual cohort groups. We are particularly interested in the impact of increasing education levels across cohorts and the extent to which this may have affected labour force participation rates of groups with different education levels – and in turn, the overall participation for males and females.

(Issue no. 1/Vol. 2023)

Kære læsere af Nationaløkonomisk Tidsskrift

Jeg har med stor glæde overtaget opgaven som redaktør for Nationaløkonomisk Tidsskrift.
   Det er et tidsskrift med stolte traditioner, som første gang blev udgivet i 1873, hvilket gør det til et af de ældste tidsskrifter i verden. Der er derfor en lang historie af bygge videre på, men en ny redaktør er også en anledning til sammen med redaktionsudvalget at genoverveje, hvad den redaktionelle linje skal være fremover.
   Det har vi gjort, og vores ambition er, at NØT skal være et tidsskrift, der bliver læst af forskere såvel som nuværende og tidligere ansatte i centraladministrationen, tænketanke o.lign., samt alle andre med en interesse i økonomiske problemstillinger. NØT skal fokusere på dansk økonomi. Det er derfor helt centralt, at de artikler, der publiceres, skal bidrage med ny viden, der er relevant i forhold til problemstillinger indenfor dansk økonomi. Til gengæld skal NØT favne bredt i forhold til emner indenfor såvel mikroøkonomi, makroøkonomi, arbejdsmarkedsøkonomi, politisk økonomi mm.
   De artikler, der publiceres, skal i forhold til kvaliteten af analyserne leve op til den standard, der er »state of the art« indenfor forskning i økonomiske problemstillinger. Der kan publiceres artikler på såvel engelsk og dansk.
   Relevans kan i mange tilfælde hænge sammen med aktualitet. Det er derfor en klar ambition, at de artikler, der sendes til NØT, skal vurderes hurtigt, så tiden mellem udarbejdelse af forskning og publicering er så kort som muligt. Instruktionen til referees vil derfor også være, at de skal have fokus på kvaliteten af det foreliggende materiale, og der skal ikke være lange forløb, hvor artiklen eventuelt udvides med ekstra analyser, som også kunne være interessante. Mere konkret er ambitionen, at alle indsendte artikler i første runde enten bliver forkastet eller accepteret betinget af revisioner, der er nødvendige i forhold til at sikre den nødvendige kvalitet. Og der bør foreligge en beslutningen indenfor 3 måneder efter, at artiklen er modtaget af NØT.
   Et anerkendt tidsskrift er ikke kun afhængig af kvaliteten af de artikler, der publiceres, men også af den kvantitet, der ligger i, at læserne kan forvente, at der med jævne mellemrum kommer nye artikler. Det er derfor ambitionen, at der årligt publiceres ca. 10 artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift. For at opnå det mål kræver det, at forskere bakker op om tidsskriftet. Der skal derfor herfra lyde en stor opfordring til, at forskere på universiteter, i centraladministrationen, i tænketanke og andre steder, hvor der udarbejdes økonomisk forskning, støtter op om et stærkt dansk økonomisk fagtidsskrift ved at sende deres forskning med relevans for dansk økonomi til Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Med venlig hilsen

Jan Rose Skaksen